Der findes flere forskellige former for arbejde, hvis man ser det ud fra et ergonomisk synspunkt. De to typer af arbejde, der oftest tales om, er dynamisk og statisk arbejde. Disse to ergonomiske arbejdsformer kan ses som værende hinandens modsætninger.
Hvad er dynamisk arbejde?
Dynamisk arbejde er betegnelsen på arbejde, der, som navnet antyder, er dynamisk. Begrebet bruges især i forbindelse med arbejde i produktionsvirksomheder. Dog kan dynamisk arbejde også være et mere generelt begreb, der kan bruges på arbejdsmarkedet såvel som uden for arbejdsmarkedet.
SE OGSÅ: FIND DEN BEDSTE A-KASSE
Når noget er dynamisk, betyder det, at det er foranderligt. Begrebet dynamik stammer fra bevægelseslære, og det forklarer tilstanden, når legemer er i bevægelse. Man kan altså sige, at dynamisk arbejde er arbejde, hvor der sker forandringer i kropsposition, så legemerne er i bevægelse. I modsætning til dette betyder det, at noget er statisk, at det er stillestående. Hvis man udøver statisk arbejde, er kroppen altså ikke i bevægelse. Statisk arbejde kan både være siddende og stående arbejde, ligesom dynamisk arbejde kan. Om et arbejde er statisk eller dynamisk handler altså om, hvorvidt der er bevægelse involveret i arbejdet.
Indførelse af dynamik i arbejdsmiljøet
Inden for ergonomien arbejder man med dynamisk og statisk arbejde på arbejdsmarkedet, fordi man ved, hvad dynamisk arbejde gør ved kroppen, ligesom man ved, hvad statisk arbejde gør ved kroppen. Når kroppen er dynamisk, og man bevæger sig, vil musklerne og leddene i kroppen veksle mellem at være spændte og afslappede. Dette er sundt, fordi det fremmer kredsløbet af frisk blod i kroppen – og frisk blod i kroppen betyder mere ilt til hjernen.
Statisk arbejde er derimod ikke så sundt for kroppen, fordi musklerne udsættes for en konstant spændingstilstand, hvilken sænker kroppens kredsløb og medfører trætte muskler og led. Statisk arbejde kan være skadeligt, hvis man ikke en gang i mellem sørger for at få bevægelse ind i hverdagen. Selvom man bryder det statiske arbejde med bevægelse for at løsne musklerne op, og dermed inddrager dynamiske bevægelser, vil det statiske arbejde stadig kategoriseres som værende statisk.
Arbejdsgivere kan med fordel forsøge at indføre flere dynamiske aktiviteter i løbet af en arbejdsdag, hvis der er tale om en arbejdsplads, hvor medarbejdere udøver statisk arbejde. På den måde er arbejdsgiveren med til at sikre et mere dynamisk arbejdsmiljø samt færre skader som følge af en bedre ergonomisk arbejdsgang.