← Tilbage til artikler
Af: Martin Lau

Hvad er en fagforening?

Skrevet: 3. september 2018

En fagforening er en forening, der er ejet af medlemmerne. Dette giver meget god mening, idet en fagforening også er en forening, der er til for medlemmerne. Fagforeningen har altid medlemmers interesse for øje i alle henseender i forbindelse med ansættelse i erhvervslivet. Dette gælder alt fra lønforhold til arbejdsforhold. Fagforeningerne har fire hovedopgaver, som de varetager.

For det første repræsenterer fagforeningerne deres medlemmer, når der skal indgås eller fornyes overenskomster med arbejdsgivere. Dette gøres gennem mægling og forhandling. Disse kollektive overenskomster er vigtige i det danske erhvervsliv; cirka 75% af alle danske lønmodtagere er dækket af en overenskomst, der altså er forhandlet mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne. Disse overenskomster kan blandt andet indeholde bestemmelser omkring løn, efteruddannelse, arbejdsmarkedspension samt meget andet, der er relateret til ansættelsesforholdet.

For det andet er fagforeningerne til for at yde hjælp og bistand til medlemmerne individuelt. Dette er aktuelt, hvis medlemmerne er i tvivl om rettigheder i forbindelse med de kollektive overenskomster eller lovgivningen. Fagforeningerne kan igen yde hjælp, rådgivning og bistand i forbindelse med alle dele af ansættelsesforholdet. Derfor kan du altså altid kontakte din fagforening, hvis du ikke er sikker på dine rettigheder, eller hvis du har mistanke om, at dine rettigheder ikke overholdes fra arbejdsgiverens side. Hvis dine rettigheder ikke overholdes, kan fagforeningen yde juridisk bistand.

SE OGSÅ: FIND BILLIG A-KASSE OG FAGFORENING

Den tredje hovedopgave for fagforeningerne går ud på, at de skal udøve politisk påvirkning. Dette skal de gøre over for den generelle offentlighed samt over for regeringen og Folketinget i forbindelse med at gøre lovgivningen mere fordelagtig for lønmodtagerne; altså har fagforeningerne igen medlemmernes interesser for øje.

Endelig er den fjerde hovedopgave, at fagforeningerne skal varetage medlemmernes uddannelsesmæssige interesser. Dette er gældende i forbindelse med forskellige grunduddannelser inden for givne fagområder samt efteruddannelse. I forbindelse med efteruddannelse kan fagforeningerne forhandle med arbejdsgiveren om dette.

 

Find den rigtige fagforening

Der findes rigtig mange forskellige fagforeninger i Danmark. De store fagforeninger står typisk stærkest i forbindelse med forhandling af overenskomster, fordi fagforeningerne netop er ejet af medlemmerne. Dog er der flere ting, du skal overveje, når du skal vælge fagforening. Fagforeninger opererer typisk inden for bestemt brancher og fagområder. Derfor kan det være en god ide at vælge en fagforening med ekspertise inden for det område, du selv beskæftiger dig med. Derudover er der flere fagforeninger, der også tilbyder A-kasse. Nogle medlemmer finder det fordelagtigt at samle fagforening og A-kasse ét sted.

Prøv vores gratis prissammenligner

Med vores prissammenligner kan du nemt og hurtigt finde den billigste A-kasse tilgængeligt. Den giver dig et overblik over priserne og fordelene ved de mange A-kasser, og du kan blot vælge den som opfylder dine kriterier. Det er uforpligtende og helt gratis!

Seneste indlæg

Ufaglært arbejde

Ufaglært arbejde er arbejde, der kan besiddes af personer, der er ufaglærte. Ufaglært arbejde er altså arbejde, der kan laves, uden at personen, der laver det, behøver at have en uddannelse inden for faget. Begrebet ufaglært stammer oprindeligt fra det lærlingesystem,...

Trækprocent

Trækprocenten er et udtryk for den andel af en indtægt, der bliver trukket af SKAT. Trækprocenten er, som navnet antyder, angivet i procent. Der er flere forskellige former for skat, der skal betales af en indtægt. Summen af disse former for skat giver trækprocenten....

Praktik

Praktik betyder i ordets fornemste forstand udøvelse eller fremgangsmåde. Dette kommer af det latinske ord practica. Praktik er altså det modsatte af teori, hvor man med teoretisk viden lærer. Hvis man laver noget praktisk, lærer med ved at udøve eller prøve teori af...