← Tilbage til artikler
Af: Kasper Friis

Hvad er job med løntilskud?

Skrevet: 24. september 2018

Job med løntilskud er, kort fortalt, et tilbud til arbejdsløse i Danmark, der skal hjælpe med at få dem ind på eller tilbage på markedet. Man kan komme i løntilskud, hvis man er ledig, og hvis man vil ind på arbejdsmarkedet eller ønsker nye faglige eller erhvervsmæssige kompetencer. Hvis du vil i job med løntilskud, skal du aftale dette med dit jobcenter. Det er nemlig jobcentret, der, i samarbejde med kommunen, kan bestemme, hvilke tilbud du skal have, når du er ledig.

 

Betingelser for job med løntilskud 

Selvom du er ledig, kan du ikke bare komme i løntilskud, hvis du har lyst til det. Først og fremmest er det en beslutning, som jobcentret skal tage. Derudover er der nogle betingelser, du skal opfylde for, at du kan komme i betragtning til at komme i job med løntilskud. Først og fremmest skal du have været ledig i seks måneder, inden du kan komme i betragtning til et job med løntilskud. Hvis du ikke har nogen erhvervs- eller uddannelsesmæssig erfaring, gælder denne betingelse dog ikke. Betingelsen gælder heller ikke, hvis du er over 50 år, eller hvis du er enlig forsørger.

SE OGSÅ: FIND BILLIG A-KASSE

Hvis du kommer i betragtning til at komme i job med løntilskud, kan du komme det i enten en privat eller en offentlig virksomhed. Om du er ansat i løntilskud i en privat eller offentlig virksomhed, vil have betydning for ansættelsens længde samt den udbetaling, du vil få under ansættelsen. Hvis du er ansat i job med løntilskud i en privat virksomhed, skal arbejdsgiveren udbetale overenskomstmæssig løn til dig. Din ansættelse kan så kun være i højst fire måneder. Hvis du er ansat i job med løntilskud i en offentlig virksomhed, skal din arbejdsgiver udbetale løn, som er på størrelse med den dagpengetakst eller kontanthjælpstakst, du er berettiget til. En ansættelse i job med løntilskud i det offentlige kan højst vare i seks måneder.

 

Derfor vælger nogle job med løntilskud

Der er flere grunde til, at ledige gerne vil i job med løntilskud. Nogle ønsker at få nye kompetencer, mens andre ønsker at styrke nogle færdigheder. Andre vælger at komme i job med løntilskud, fordi der kan være forhåbninger om en ordinær ansættelse, når ansættelsen er slut. Hvis du vil i job med løntilskud, kan du drøfte dine muligheder for dette på jobcenteret. Jobcenteret skal også være repræsenteret ved ansættelse, hvis du skal i job med løntilskud.

Prøv vores gratis prissammenligner

Med vores prissammenligner kan du nemt og hurtigt finde den billigste A-kasse tilgængeligt. Den giver dig et overblik over priserne og fordelene ved de mange A-kasser, og du kan blot vælge den som opfylder dine kriterier. Det er uforpligtende og helt gratis!

Seneste indlæg

Ufaglært arbejde

Ufaglært arbejde er arbejde, der kan besiddes af personer, der er ufaglærte. Ufaglært arbejde er altså arbejde, der kan laves, uden at personen, der laver det, behøver at have en uddannelse inden for faget. Begrebet ufaglært stammer oprindeligt fra det lærlingesystem,...

Trækprocent

Trækprocenten er et udtryk for den andel af en indtægt, der bliver trukket af SKAT. Trækprocenten er, som navnet antyder, angivet i procent. Der er flere forskellige former for skat, der skal betales af en indtægt. Summen af disse former for skat giver trækprocenten....

Praktik

Praktik betyder i ordets fornemste forstand udøvelse eller fremgangsmåde. Dette kommer af det latinske ord practica. Praktik er altså det modsatte af teori, hvor man med teoretisk viden lærer. Hvis man laver noget praktisk, lærer med ved at udøve eller prøve teori af...