← Tilbage til artikler
Af: Kasper Friis

Hvor mange kilo må man løfte på arbejde?

Skrevet: 24. september 2018

Der er regler for mange ting på arbejdsmarkedet. Dette er dog ikke overraskende, for uden reglerne ville det være svært at holde danskerne på arbejdsmarkedet i en så lang årrække. Eksempelvis er der regler for arbejdstid og løn. Dette er ofte overenskomstbestemt. Der er dog også regler i lovgivningen, som ikke er bestemt af overenskomster eller særlige personalepolitikker. Dette gælder eksempelvis regler om løft og skub. Der er lavet regler for, hvor meget en lønmodtager må løfte og skubbe på arbejdet. Dette er gjort for at sikre, at alle lønmodtagere har de rigtige ergonomiske rettigheder, samt for at minimere arbejdsskader som følge af for tunge eller forkerte løft.

 

 SE OGSÅ: FIND BILLIG A-KASSE OG FAGFORENING

 

Forskellige aldersgrupper – forskellige regler

Der er forskel på, hvor meget man må løfte som lønmodtager. Hvis man er under 18 år og dermed karakteriseret som ungarbejder, må man løfte mindre, end man må, hvis man er over 18 år. Som ungarbejder er der skærpede regler for, hvor meget man må løfte; man må ikke løfte genstande, der vejer mere end 12 kilo, når man er på arbejde. 12 kilo svarer til en tom ølkasse med tomme ølflasker. I nogle ganske særlige tilfælde er det tilladt for ungarbejdere at løfte op til 25 kilo. Dette gælder, hvis der er helt optimale løfteforhold. Som ungarbejder må man desuden ikke skubbe eller trække mere end 250 kilo på et underlag, der ikke skrider. Dette betyder også, at der er nogle former for arbejde, som ungarbejdere ikke kan varetage.

 

Gode løfteforhold

Hvis du er over 18 år, må du løfte op til 25 kilo. Når du løfter tunge genstande, skal du dog sørge for, at løfteforholdene er i orden. Du har optimale løfteforhold, hvis du kan foretage løftet i underarmsafstand. Underarmsafstand betyder, at afstanden mellem din rygsøjle og det sted, du griber på den genstand, du skal løfte, ikke må være længere end din underarm. Desuden er der optimale løfteforhold, hvis du kan foretage løftet midt på kroppen, og uden at du skal vride kroppen for at foretage løftet. Når man er over 18 år, må man desuden skubbe og trække op til 500 kilo. Hvis man skal skubbe eller trække noget, der vejer mere end 200 kilo, skal man dog sørge for at vurdere forholdene grundigt, inden man foretager skubbet eller trækket.

Prøv vores gratis prissammenligner

Med vores prissammenligner kan du nemt og hurtigt finde den billigste A-kasse tilgængeligt. Den giver dig et overblik over priserne og fordelene ved de mange A-kasser, og du kan blot vælge den som opfylder dine kriterier. Det er uforpligtende og helt gratis!

Seneste indlæg

Ufaglært arbejde

Ufaglært arbejde er arbejde, der kan besiddes af personer, der er ufaglærte. Ufaglært arbejde er altså arbejde, der kan laves, uden at personen, der laver det, behøver at have en uddannelse inden for faget. Begrebet ufaglært stammer oprindeligt fra det lærlingesystem,...

Trækprocent

Trækprocenten er et udtryk for den andel af en indtægt, der bliver trukket af SKAT. Trækprocenten er, som navnet antyder, angivet i procent. Der er flere forskellige former for skat, der skal betales af en indtægt. Summen af disse former for skat giver trækprocenten....

Praktik

Praktik betyder i ordets fornemste forstand udøvelse eller fremgangsmåde. Dette kommer af det latinske ord practica. Praktik er altså det modsatte af teori, hvor man med teoretisk viden lærer. Hvis man laver noget praktisk, lærer med ved at udøve eller prøve teori af...