← Tilbage til artikler
Af: Martin Lau

Hvordan opsiger man sit job?

Skrevet: 15. oktober 2018

Hvis du vil opsige dit job, kan du være underlagt regler, der beskriver, hvordan dette skal gøres. Dette gælder, hvis du er funktionær, eller hvis det fremgår af din overenskomst, din personalepolitik eller din ansættelseskontrakt.

 

Det går ikke kun med at lave en mundtlig opsigelse

Hvis du er funktionær, skal du i alle tilfælde lave en skriftlig opsigelse, hvis du ønsker at opsige dit job. Du skal også lave en skriftlig opsigelse, hvis det kræves i den overenskomst, du er omfattet af. Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst, eller hvis du ikke er funktionær, er der ikke regler om, at en opsigelse skal ske skriftligt – med mindre dette fremgår af ansættelseskontrakten eller personalepolitikken. Under alle omstændigheder er det dog en rigtig god ide at aflevere en skriftlig opsigelse til sin arbejdsgiver, hvis man ønsker at opsige sit job.

SE OGSÅ: FIND BILLIG A-KASSE

Når man laver en skriftlig opsigelse, kan man være sikker på, at der ikke sker misforståelser eller lignende. Ligeledes kan man være sikker på, at arbejdsgiveren modtager og forstår opsigelsen. Det kan være en rigtig god ide at lave to kopier af opsigelsen – en til arbejdsgiveren og en til dig. Du kan med fordel få arbejdsgiveren til at underskrive din kopi. Således kan det bevises, at du har afleveret opsigelsen til arbejdsgiveren, hvis du skulle komme til at bære en eventuel bevisbyrde for opsigelsen.

 

Det skal din opsigelse indeholde

For at en skriftlig opsigelse kan bruges som bevis på opsigelse, skal den indeholde nogle forskellige ting. Blandt andet skal datoen, den skriftlige opsigelse afleveres på, fremgå af opsigelsen. Desuden skal datoen for opsigelsen samt datoen for sidste arbejdsdag fremgå. Derudover skal det fremgå af opsigelsen, at du ønsker at opsige din stilling. Når du opsiger din stilling, behøver du ikke give din arbejdsgiver en begrundelse. Arbejdsgiveren har ikke ret til en begrundelse for opsigelsen, og du bestemmer derfor helt selv, om du vil begrunde din opsigelse over for din arbejdsgiver.

Som udgangspunkt kan du godt sende en opsigelse over en e-mail eller i en SMS. Du skal blot være sikker på, at opsigelsen når frem til din arbejdsgiver. Desuden skal kommunikationsformen anses af din arbejdsgiver som værende en acceptabel kommunikationsform.

Når du siger op, skal du altid huske at overholde dit opsigelsesvarsel. Dette gælder både, når du afleverer en skriftlig opsigelse, eller hvis du siger op mundtligt. En mundtlig opsigelse gælder nemlig også, hvis du ikke er underlagt regler om skriftlig opsigelse. Med en mundtlig opsigelse vil du dog få svært ved at bevise, at opsigelsen har fundet sted.

Prøv vores gratis prissammenligner

Med vores prissammenligner kan du nemt og hurtigt finde den billigste A-kasse tilgængeligt. Den giver dig et overblik over priserne og fordelene ved de mange A-kasser, og du kan blot vælge den som opfylder dine kriterier. Det er uforpligtende og helt gratis!

Seneste indlæg

Ufaglært arbejde

Ufaglært arbejde er arbejde, der kan besiddes af personer, der er ufaglærte. Ufaglært arbejde er altså arbejde, der kan laves, uden at personen, der laver det, behøver at have en uddannelse inden for faget. Begrebet ufaglært stammer oprindeligt fra det lærlingesystem,...

Trækprocent

Trækprocenten er et udtryk for den andel af en indtægt, der bliver trukket af SKAT. Trækprocenten er, som navnet antyder, angivet i procent. Der er flere forskellige former for skat, der skal betales af en indtægt. Summen af disse former for skat giver trækprocenten....

Praktik

Praktik betyder i ordets fornemste forstand udøvelse eller fremgangsmåde. Dette kommer af det latinske ord practica. Praktik er altså det modsatte af teori, hvor man med teoretisk viden lærer. Hvis man laver noget praktisk, lærer med ved at udøve eller prøve teori af...