Jobprøvning, eller arbejdsprøvning, er noget, personer, der modtager offentlige ydelser, kan komme i. Grunden til, at personer, der modtager offentlige ydelser, kan komme i jobprøvning, er, at kommunen skal se, hvor stor arbejdsevnen er hos personerne. Dette kan være i forbindelse med et revalideringsforløb efter et sygdomsforløb hos personer, der menes at have nedsat arbejdsevne.
Hvorfor forsøger man med jobprøvning?
Jobprøvningen foretages for, at personer, der har været syge – og derfor har modtaget offentlige ydelser og har været væk fra arbejdsmarkedet – kan komme tilbage til arbejdsmarkedet på de rette vilkår. Arbejdsprøvningen kan også bruges til at dokumentere, at personen ikke kan komme tilbage til arbejdsmarkedet og derfor kan tilkendes eksempelvis førtidspension. Det er nemlig en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er så nedsat, at det vil være umuligt at passe et almindeligt job; dette skal således dokumenteres i praksis, hvilket kan ske gennem jobprøvning. Alle, der vil tilkendes førtidspension, skal igennem en form for jobprøvning for at dokumentere den nedsatte arbejdsevne. Det er kun i nogle få tilfælde, at denne form for dokumentation gennem jobprøvning kan udelukkes. Dette gælder for personer, hvor det er formålsløst; altså hvor det er så åbenlyst, at personen ikke kan bringes til selvforsørgelse på nogen anden måde. Dette gælder eksempelvis for personer med udviklingshæmninger, alvorlige hjerneskader, alvorlige sindslidelser eller personer, hvis sygdom er så fremadskridende, at behandlingen kan kategoriseres som udsigtsløs.
SE OGSÅ: SKIFT A-KASSE I DAG
En arbejdsprøvning bliver altså sat i værk for, at kommunen kan bringe borgere til selvforsørgelse – eller dokumentere, at de netop ikke kan dette. En jobprøvning kan iværksættes på forskellige måder, men typisk har kommunerne samarbejdsaftaler med selvstændige aktører, der kan varetage arbejdsprøvningen. Dette gælder i de fleste tilfælde private virksomheder, der tager borgere ind til arbejdsprøvning.
En arbejdsprøvning kan ligeledes benyttes i det første led i en revalidering; forrevalideringen. Her er der tale om aktiviteter, der kan gøre borgeren klar til at varetage et job igen, ligesom der kan være tale om et forløb, hvor borgeren skal afklare, hvad denne vil lave i fremtiden – altså hvilket fagområde, denne finder interessant. Dette kan en jobprøvning være med til at afklare, og derfor kan en jobprøvning altså også føre til andre ting end et job, herunder eksempelvis uddannelse inden for det fagområde, der er interessant og muligt for borgeren at arbejde med.
En jobprøvning kan altså være med til at bestemme en borgers fremtidige forsørgergrundlag, ligesom det kan være med til at klarlægge, hvad en borger skal beskæftige sig med i fremtiden. Det er derfor en hjælp til at få borgere i arbejde, ligesom det er en hjælp til at dokumentere i praksis de borgere, der ikke kan arbejde.
