Når man bliver sygemeldt fra sit arbejde, er der nogle ting, man må, og der er nogle ting, man ikke må. Det kan være svært at overskue, hvilke ting der er tilladte. Når man er sygemeldt, uanset om man får sygedagpenge eller fuld løn som funktionær, må man ikke arbejde. Du må ikke arbejde hos dit ordinære arbejde, hvis det forhaler sygdommen. Du kan dog måske lave nogle lettere opgaver end dem, du er vant til.
Du må ikke passe bijob
Hvis du har et bijob, må du ikke passe dette, mens du er sygemeldt fra dit ordinære arbejde. Hvis du kan passe et bijob, vil din arbejdsgiver nemlig sandsynligvis vurdere, at du i stedet bør løse lettere opgaver på arbejdspladsen og dermed møde på arbejde. Hvis du har to forskellige jobs, og du kun er uarbejdsdygtig fra det ene, kan du måske fortsætte på din anden arbejdsplads. Dette er en lægelig vurdering, og du skal således rådføre dig med lægen, hvis du ønsker at arbejde på den arbejdsplads, du ikke er uarbejdsdygtig på under sygemelding.
SE OGSÅ: FIND DEN BEDSTE A-KASSE
Når du er sygemeldt, kan jobcentret desuden vælge at stoppe udbetalingen af dine sygedagpenge, hvis du søger nyt arbejde. Dette skyldes, at jobcentret kan vurdere, at du således er arbejdsdygtig. Hvis du er funktionær og derfor får fuld løn under sygemelding, kan jobcentret stoppe den udbetaling, de laver til din arbejdsplads. Hvis dette sker, kan det påvirke din ret til at modtage sygeløn.
Du må gerne lave andre ting
Selvom du som udgangspunkt ikke må arbejde, når du er sygemeldt, må du gerne lave andre ting – så længe dette ikke forhaler sygdommen. I en sygdomsperiode er det lægen, der skal vurdere, hvad du kan. Derfor er det en rigtig god ide, at du modtager rådgivning fra din læge om, hvad du må lave, når du er sygemeldt. Når du er sygemeldt, vil dine aktiviteter nemlig skulle bygge på en lægelig vurdering. Eksempelvis vil lægen måske vurdere, at du gerne må lave fysisk aktivitet i løbet af dagen, fordi dette, ud fra et lægeligt synspunkt, er gavnligt for din sygdom. I andre tilfælde vil lægen vurdere, at fysisk aktivitet vil forhale sygdommen. Dine egne overvejelser om, hvad du tror, du kan, er altså ikke nok til, at du må gøre det, du vil.
Der er flere ting, der er tilladte, når man er sygemeldt – og der er også flere ting, der ikke er tilladte. Hvad du må, og hvad du ikke må, kan lægen hjælpe dig med at afklare, ligesom du kan kontakte din arbejdsgiver eller jobcentret, hvis du er i tvivl.